12 fantastiske arkitektlamper

Arkitektlamper har, ikke så underligt, sneget sig ind i mange hjem – og især op på mange skriveborde, med deres fleksible, slanke kroppe og praktiske belysning. Lamperne, som man også kender fra Pixars logo, er klassiske arbejdslamper og findes i dag i et væld af forskellige varianter indenfor bord-, gulv- og væglamper, samt arkitektlamper der kan fastspændes til bordkanten.

Verdens første arkitektlampe var La Lampe Gras, som ingeniøren Bernard Albin-Gras tegnede i 1921. Den blev fremstillet stål og aluminium, med et kugleled i baglakit. Lampen blev hurtigt populær og var for sin tid banebrydende, idet den var fleksibel: for første gang havde man en lampe, der kunne drejes, alt efter hvor der manglede lys, og så kunne lampen endda holde positionen på det ønskede spot.

Gras’ funktionelle og bevægelige arkitektlamper, der oprindeligt var tiltænkt kontorer og fabrikker, der dengang kun havde ringe lys fra loftet, fandt hurtigt vej til mange af produktionsværkstederne. Og så kom de revolutionære arkitektlamper også med komme om bord på større passagerdampere, da lamperne kunne sættes fast på fx vægge og borde, og stadig lyse, selvom skibet gynger. Bernard Albin-Gras’ design blev forbundet med Bauhaus-stilen, som den er blevet en naturlig del af, og hvis man dengang havde spurgt ham om lampens tid, ville han nok ikke have vidst, at den skulle gå hen og blive en ikonisk designklassisker og forbillede for mange fremtidige arbejdslamper.

De fleksible og multifunktinelle arbejdslamper er stadig populært hvermandseje, og såvel faktum, at man selv har frihed til at bestemme og justere lysets retning, for ikke at glemme det designikoniske og kendte udseende, arkitektlamper har opnået. Vi har her fundet 12 fede og inspirerende arkitektlamper frem, der vil gøre sig godt på skrivebordet eller på gulvet i stuen, og som bestemt til gavne som arbejdslys. Enkelte af de viste arkitektlamper fås også som væglamper.  Også prismæssigt skulle der være lidt forskelligt at vælge imellem.

 

En fleksibel, lille bordlampe

Det er svært at vælge imellem alle de mange flotte arkitektlamper fra La Lampe Gras, men hvis man alligevel skal begrænse sig, er den fleksible model 201 et godt eksempel på, hvorfor den franske producent kan noget helt særligt. La Lampe Gras har eksisteret i mange år og de fornyeden modeller af La Lampe Gras er dog også gået hen og blevet luksuslamper, i en prisklasse der ligger noget over mange andre arkitektlamper. Men det er måske ikke så underligt, for med en lampe fra La Lampe Gras får man en arkitektlampe med historie, som er gået hen og blevet indbegrebet af arbejdslamper og arkitektlamper. 201 er en genial lampe, idet den kan sættes fast på bordkanter og andre steder, hvor der lige er behov for belysning.  Lampen fås i flere forskellige varianter, i farverne mat sort, krom og sort og krom, samt en version med sort stativ og en rund lampeskærm i mat rød. Priser fra 3.550 kr.

Arkitektlamper La Lampe Gras 201

ANTIFONI er en sød – og billig – lille arbejdslampe, med en beskeden størrelse. Hovedet er lille, kroppen spinkel og foden fylder heller ikke alverden på skrivebordet, men alligevel kan den hvad den skal og oplyse papirerne på bordet. Den lille arm ved lampehovedet gør det nemt at dreje lyset i forskellige retninger og indeni lampehovedet er pæren gemt bag et beskyttelsesglas. ANTIFONI er fås i farverne sort og krom. 199 kr. hos IKEA.

Arkitektlamper ANTIFONI IKEA

Job er en populær lille arbejdslampe, der vil kunne stå stilsikkert på ethvert arbejdsbord. Lampen findes i hvid eller mat sort (grå) metal. 699 kr.

Hos samme forhandlere findes Job-lamperne desuden også som væglampe og gulvlampe. Begge versioner fås i farverne hvid, grå metal og sort mat metal og koster hhv. 699 kr. og 999 kr.

Arkitektlamper Job ILVA IDÉmøbler

Charlotte Sometimes er måske ikke nær så fleksibel, som de originale arkitektlamper. Men til gengæld er den fine højderegulerbar, så læselampen kan lyse i flere forskellige højder – og der er mulighed for at justere på skærmens vinkel.  Lampen fås i sort, hvid og alulakeret. 1.450 kr. hos Intermezzo.

Arkitektlamper Charlotte Sometimes lampe Intermezzo

Arkitektlampen Olympus er ganske fin og klassisk i sit udtryk. Lampen er rigtig fin som arbejdslampe og går bestemt ikke at mode. Olympus er shiny i sort metal og koster ca. 749 kr. Derudover fås der i Olympus’ serie også en matchende væglampe i farverne sort, hvid metal og krom. Fås for 749 kr.

Arkitektlamper Olympus Bolia.com

 

 

Gulvlamper

De forvoksede arkitektlamper er helt ideelle til læsning i sofaen eller lænestolen, giver godt lys og er en noget anderledes gulvlampe at have stående, som bestemt vil vække opsigt. Hobby Deluxe fås i tre varianter: Sort, hvid og krom og koster 599 kr.

Derudover findes samme model også som en mindre bordlampe, i helt samme design og farver. Den lille Hobby Deluxe er dog er 70 cm høj, kan købes samme steder som den store model og koster 349 kr.

Arkitektlamper Hobby Deluxe lampe ILVA IDÉmøbler

Winston Gulvlampe fra Brilliant er endnu et eksempel på en noget forstørret udgave af den origniale arkitektlampe. Men på trods af sit vokseværk, er arkitektlampen langt fra klodset. Foden på den store lampe er yderst stabel og så er lampen udstyret med en kontakt på ledningen, som man kan træde på, for at tænde og slukke. Winston fås i tre lakerede varianter: sort, hvid og alu. Priser fra 799 kr.

Arkitektlamper Winston Gulvlampe

 

Alternative arkitektlamper

Flex gulvlampe er en interessant konstruktion, der kan give lys til flere sider. Den noget alternative og specielle gulvlampe tager udgangspunkt i noget af det bedste fra arkitektlamper, med de meget karakteristiske lampeskærme gange tre og fleksibiliteten i at kunne flytte lyset hvorhen der er behov for det – også gange tre. 3.595 kr. hos BoConcept.

Arkitektlamper Flex gulvlampe BoConcept

Hvis man bare ikke kan få nok af arkitektlamper, er den særprægede Dear Ingo pendel fra hollandske Moooi, designet af Ron Gilad i 2003, sikkert sagen. Den noget atypiske og alternative pendel er sammensat af 16 arkitektlamper, der kan justeres i lige den retning, man har brug for lys, som tilsammen ligner et bud på en moderne og industriel lysekrone. Moooid Dear Ingo pendel fås i varianterne sort, hvid og krom. Priser fra 18.995 kr.

Arkitektlamper Mooid Dear Ingo pendel

 

Arbejdslamper i træ

Der er noget ganske særligt over interiør i træ. Og det er bestemt ingen undtagelse for arkitektlamper. De bidrager til rummet med en naturlig, varm glød fra træet og har noget hyggeligt og typisk nordisk over sig, som især er populært i det skandinaviske.

Arkitektlamper WOOD LAMP Muuto

WOOD LAMP fra nordiske Muuto ligner mest af alt en hjemmelavet og barnlig arkitektlampe, der er som taget ud fra sløjdundervisningen, hvor børnene har siddet og leget med træ. Skærmen er ikke drejebar og det er begrænset hvor meget lampen kan justeres, i forhold til så mange andre arktektlamper. Modsat andre moderne kreationers skiller lampen sig især også ud, ved at være enkel, og ikke så avanceret at se på. Men alligevel er der en vis charme over trælampen og det noget primitive, og alligevel stilfulde, udseende. WOOD LAMP er kreeret af svenske TAF Architects og fremstillet i fyrretræ, med en kontrastfuld grøn eller hvid ledning til. Og så blev lampen hædret i 2010 ved ELLE Interiør Design Award.  Priser fra 995 kr.

Arkitektlamper TR16 lampe træ

Den fantastiske arkitektlampe TR16 er designet af danske Tom Rossau og stråler af varme og naturlig glød fra træet. Og man må sige, at blandt de mange arkitektlamper, som man kan finde i træ, er TR 16 nok en af de mest gennemførte og funktionelle. Lampen er fremstillet i birkefiner og hver eneste lampe er blevet forarbejdet i hånden. Alt i alt er Rossaus TR 16 en fuldendt arbejdslampe, der bryder med de klassiske arkitektlamper i stål, men som stadig kan måle sig med dem. Priser fra 5990 kr.

 

Arkitektlamper Brave New World lampe Moooi

Hollandske Mooois ’Brave New World’-lampe står stolt og modigt i sit skelet af små træpinde og jernvægte i bundstykket.  Den meget anderledes og særligt udseende lampe skiller sig meget ud fra det belysning man kender, idet den nok mest af alt ligner noget, der ikke er blevet bygget færdigt eller stadig er under opbygning. Den man kan tydeligt se, at der er blevet hentet inspiration hos arkitektlamper. Konstruktionen af egetræstykker og blylodder giver lampen en skulpturel og mekanisk karakter,  der på samme tid ser solid ud og har derudover fået en lækker lille detalje, i form af en rød ledning. Mooois anderledes arkitektlamper i træ er generelt temmelig store og fås i de to størrelser 180x70x110 cm og 270x93x130 cm. Priser fra 25.995 kr.

 

 

 

 

 

Eka Poliakova

Eka Poliakova er autodidakt kunster og journalist med passion for indretning.