9 skønne termokander

Termokander er fantastisk praktiske til både kolde og varme væsker, og for nogle en fuldstændig uundværlige ting i hverdagen. Og der er nok modeller af vælge imellem på det store marked. Men der er stor forskel på kvaliteterne og så er det ikke altid, at pris og kvalitet hænger sammen. Og faktisk er nogle af de billige modeller slet ikke så ringe igen.  

Men vil man have eksklusivt design, kan det selvfølgelig hurtigt komme til at koste mere. Vi har her fundet 9 herlige termokander, af både billige, klassiske og stilfulde favoritter, så der både er noget til den praktisk anlagte person og den designbevidste.

Uovertrufne klassikere

Termokander fra Stelton har i årevis stået stolte på danske, såvel som udlandske, hjem. Erik Magnussens design fra 1977, er bestemt et der stadig holder, og har med tiden opnået ikonstatus. Steltons cylinderiske termokander er gode til at holde på varmen og er også ganske fin at hælde fra. Hvis man skulle pege på et minus, så er det, at låget godt kan drille lidt nogle gange, når man skal åbne helt for kanden. Men alligevel er der ikke mange termokander, der kan måle sig med Steltons, som man oven i købet kan købe reservedele til, så man slipper for at skulle investere i en spritny termokande, hvis noget går i stykker. Termokanderne fås i enormt mange farver og i størrelserne 0,5 L og 1 L. Priser fra 349 kr.

 

 

Stelton termokande

 

Når man snakker termokander, tænker mange også på Alfis karakteristiske kuglekande designet af Ole Pasby i 1985. Men på trods af at dens design er blevet en fast museumsgenstand på Museum of Modern Art i New York, er den ligeså god til at holde på varmen, som den har et spændende ydre. Alfis kugleformede termokander, med plads til 0,94 L, findes i et væd af farvevarianter og forskellige ydre materialer og ofte kan man være heldig at falde over de runde termokander på tilbud i sin lokale dagligvarebutik. Ellers koster kanderne fra 249,95 kr.

 

Alfi kuglekande_shiny

 

Billige termokander

Mange er måske stødt på Tiger termokander i Imerco, Bilka eller Føtex: En typisk model i et gennemsnitligt design. Men der er ingen grund til at dømme de velkendte termokander på udseendet. Tiger termokander holder aldeles fint på varmen og er med den store skrueåbning lette og hurtige at åbne og påfylde. Modellen fra Tiger rummer op til 1 L, er fremstillet i lakeret stål og med glasindsats og skruelåg, som findes i farverne sort, hvid og stål. Priser fra 199 kr.

 

Termokander Tiger termokande

 

Også Nordal har lavet nogle billige termokander, der er yderst flotte i deres udseende. De retroinspirerede termokander har et snert af noget gammeldags over sig, som fås i flere retrofarver. Og I de fine kander er der plads til 1 L og til den pris af 89 kr. kan de fleste være med.

 

Termokander Nordal termokande

 

Organisk formet luksus

Inspireret af en kejserpingvin, står den fine termokande fra Georg Jensen også flot og rank med brystkassen skudt godt frem. Perfekt til livsnyderen, der vil have lækkert design på bordet. Beak, som termokanderne hedder, er fra 2012 og designet med fokus på udseende og et hældesystem der minimerer dryp og spild. Kanderne er fremstillet i ASB plast og blankt rustfrit stål, kan rumme 1 L og fås i farverne offwhite, varm grå og sort. Fra 599 kr.

 

Termokander Georg Jensen Beak

 

Charmerende fletværk

Alfi har lavet mange kander, foruden deres verdenskendte kuglekande. Og termokanderne i krom, beklædt med lyst eller mørkt plastfletværk er blot et eksempel på nogle af de mange andre modeller. Men netop kanden med flet har en vis charme over sig, og ser robust, ud idet noget naturligt arbejder med noget industrielt, som tilsammen giver et yderst funktionelt og fint design. Fletværkskanderne er rengøringsvenlige og velegnede til både kaffe og te, da den har en aftagelig teindsats (tesi) i låget. Prismæssigt ligger Alfis lækre fletkande i en dyrere ende, til en pris 799,95 kr. (som alligevel er langt fra at være den dyreste Alfi-termokande).

Termokander Alfi termokande flet

 

En tung fusion

Til designet af Menus Kettle-termokander har denprisbelønnede designerdou NORM fundet inspiration i de typiske asiatiske tekander. Men den asiatisk inspirerede form har fået et strejf af skandinavisk elegance med sig i designet, som har resulteret i en tungt udseende og robust, flot termokande. Hældetuden er desuden specialdesignet således, at den aldrig drypper. Og det store og praktiske håndtag giver et sikkert greb. I Kettle termokander fås i farverne sort, hvid og støvet blå og kan rumme op til 1 L. Priser fra 399,95 kr.

 

Termokander Menu Kettle termokande

 

Moderne bauhaus

Hvis man er til moderne design, i stil med Alfis kuglekande, vil Normann Copenhagens termoplastiske kande, Geo, sikkert også kalde i smag. Geo, er spændende, sjov og anderledes at se på, med sine kantede former – og bestemt ikke noget man ser på ethvert kaffebord. Det geometriske kræs fås i flere forskellige farvekombinationer og kan rumme op til 1 L . Priser fra 500 kr.

 

Termokander Normann Copenhagen Geo termohande

 

 

Klassikeren på farten

En liste over termokander og favoritter er ikke fuldendt, uden også at have en enkelt to-go-termokande med. For mange sværger til at have en termobeholder med på farten, og så kan House Doctors ’Raw termoflaske’, der har ry for at være rimelig god til at holde på temperaturen, være et godt alternativ. Termoflaskerne er ganske fine, med deres farver i bronze eller grå og er udstyret med et praktisk håndtag, så de er nemme lige at hive op af tasken. Helt perfekt både sommer og vinter til dem, der vil have koldt eller varmt vant to-go, – på picnic eller på arbejde – eller kaffe, kakao eller te i kanden. House Doctors termokander er i rustfrit stål og fås fra 199 kr.

 

Termokander House Doctor Raw termoflaske

Foruden Raw, har House Doctor lavet mange andre, smukke termokander og termoflasker med kop i låget, i forskellige farver og designs, der bestemt er værd at tjekke.

Eka Poliakova

Eka Poliakova er autodidakt kunster og journalist med passion for indretning.