En hvid havebænk til alverdens haver

En hvid havebænk kan gøre sig flot i næsten en hvilken som helst have. Den hvide farve harmonerer både godt med farvestrålende blomsterbede, på terrassen, haver med stenstruktur og som en romantisk kontrast til græsplænen – eller indendørs i stuen, om man vil. De fleste havebænke i hvid på markedet er 2-3-personers og lavet i træ i forskellige udformninger, der har fået et godt og solidt lag hvid maling, men man kan også finde enkelte metalliske og rustikke modeller. Endelig kan man også tage sagen i egen hånd og investere i en god bøtte hvid maling og trylle sin gamle havebænk til en lysende, hvid havebænk.

 

Forhandlere

Søger man en hvid havebænk, kan man starte med at tage ud og kigge hos sit lokale bygge- og havecenter. Prismæssigt kan man normalt inde en hvid havebænk fra ca. 500-15.000 kr, selvfølgelig afhængigt af forhandler og kvalitet. Markedet har mange forskellige modeller at byde på, lige fra en billig hvid havebænk fra discountvarehuse, til noget dyrere og mere eksklusivt, som Trip Traps hvide bænke i eukalyptus. Online kan man ligeledes finde sig en fin, hvid havebænk, fx hvis man kigger hos Trævarer.dk og Hakemekka.dk (der har adskillige havebænke i den hvide nuance at vælge mellem), samt Meganart.dk, der har smukke, klassiske modeller og Havehobby.dk en enkelt, rustik, hvid havebænk i sit sortiment. Hos de nævnte forhandlere kan man næsten med garanti finde en hvid havebænk hele året rundt. Venter man derimod til sommerhalvåret med sit køb, kan man også finde havemøbler i forskellige bolighuse, da en hvid havebænk hører ind under kategorien ”sæsonvare”.

 

Nicole_3pers_bank

 

Hynder til en hvid havebænk

Man kan altid supplere sin fine, hvide bænk med en blød og indbydende hynde. En sådan hynde kan blandt andet findes hos Coop.dk. Farven på hynden kan tilmed gøre en stor forskel i udtrykket på en hvid havebænk. Fx kan man bevare det romantiske look, ved at vælge en lys hynde, eller bryde det pæne med en mørkere udgave (fx mørkeblå, sort eller brun) og derved få en kontrastfuld bænk at se og sidde på.

 

Havebaenk_offwhite

 

Gør det selv: Hvid havebænk

Nogle vælger, i stedet for at investere i en spritny, hvid havebænk, at give deres gamle møbel et lag hvid maling. Denne løsning er i flere tilfælde noget billigere og resultatet kan blive yderst imponerende, hvis man er grundig med slibning og maling, men man skal også være forberedt på, at man sandsynligvis kommer til at male havebænken flere gange fremover. For at undgå at malingen skaller af er det først og fremmest vigtigt at være bevist om, hvilket materiale møblets overflade er blevet behandlet med. Dernæst kræver de fleste træhavebænke også en grundig vask (for at fjerne eventuelt fedt og snavs) og nedslibningstur. Til sidst er der også et valg af maling, der har de afgørende ord. Der findes mange forskellige typer maling, og alt efter hvilket resultat man stræber efter, er det en god idé at sætte sig ind i de forskellige typer maling, samt hvilken der vil være bedst til en hvid havebænk. Fx kan det anbefales at man vælger en slidstærk maling beregnet til træ, hvis man regner med at bænkens kommer meget i brug. Man kan finde mange nyttige tips på internettet og hos sin forhandler, som man alligevel opsøger, når man skal anskaffe malerbøtter til projekt hvid havebænk.

 

 

 

Eka Poliakova

Eka Poliakova er autodidakt kunster og journalist med passion for indretning.