Havekrukker i alverdens former

Når man er på udkig efter en havekrukke til sine planter, begiver man sig ind i et lille univers i sig selv. Der er utallige krukker at vælge imellem, for ikke at glemme stilene, materialerne, kvaliteterne, farverne, formerne og priserne på havekrukker (især priserne er svingende, så det kan være svært at blive klog på).

Denne interne verden for sig beskriver mange haveinteresserede mennesker, og der er således meget inspiration at hente i deres bøger og blogge. En blog der kan være fin at holde sig for øje, er på Claus Dalbys side (kendt fra tv). Også bogen ”Krukkehaven”  af Karina Demuth kan være en god inspiration. Bogen har solgt godt, og så Bilkas hjemmeside kan man ligeledes finde en kortfattet, men god artikel med forfatterens egne ord, om krukker til haven. Enkelte forhandlere har også gode råd og guides at finde på deres egne hjemmesider, herunder Plantorama og Bo Grønt.

Men inden man begynder at kigge efter krukker til havens små spirer, er det også en god idé at sætte sig ind i hvilket behov planten, der skal huse i en den nye havekrukke, har. Også det udendørs klima er værd at tage med i betragtningen. For hvis krukken skal stå udendørs hele året, er det vigtigt at krukken er særdeles hårdfør, og helst i stærkt, solidt og frostsikkert materiale (husk at spørge forhandleren herom). Især frosten er væsentlig at være opmærksom på, da den virkelig kan ødelægge havekrukker.

Det ville dog være uoverskueligt at skulle til at beskrive alverdens planters levevilkår, vil der i stedet i denne artikel blive lagt vægt på havekrukker i deres designs og udformninger, som en inspiration til hvordan ens næste havekrukke muligvis skal se ud. Og der er nok at vælge imellem og endnu mere at tage fat i. Det handler dybest set om smag og behag, og måske om hvor krukken skal stå. Er det i haven? På terrassen?  Indendørs? Udendørs? I indkørslen? Nogle foretrækker at holde indretningen af havekrukker på et simpelt plan, med ens krukker, hvor andre bedre kan lide at blande i farver, former og forskellige størrelser.

 

Almindelige, typiske og klassiske havekrukker

De er runde i deres former, har en tyk kant og er lerfarvede (som fx modellen Marghrete på på Krukkeshop.dk). Dog er sådanne almindelige havekrukker så småt i undertal på det store krukkemarked, da der hele tiden skal være plads til nye designs og former.

 

Moderne og firkantet

Oftere og oftere ser man kvavratisk formede havekrukker. De har en vis modernitet over sig, og er meget praktiske med deres lige flader. De kasseformede krukker kan findes stort set alle de steder, hvor man ellers ville lede efter havekrukker. Eksempelvis på Decoplant.dkScheel-Larsen.dk, Villamin.dk, Somo-art.dk, samt alle de førhen nævnte forhandlere. Firkantede krukker fås desuden også nogle steder i smukt marmor, flere farver og letvægtsmaterialer, hvis man ønsker sig en kvadratisk havekrukke, der har lidt mere over sig, end blot den geometriske form.


 

Letvægtskrukker

Ofte kan havekrukker være en tung fornøjelse at flytte rundt på, især hvis man også hele tiden skal være påpasselig, så man ikke risikerer at ødelægge krukken. De specialfremstilles og kan fås i forskellige typer materialer, herunder blandt andet glasfiber. Villlamin.dk, Plantetorvet.dk og Audebo Havecenter forhandler blandt andet letvægtskrukker.

 

 

Knap så krukkede havekrukker

På det store havekrukkemarked er der også specialiteter at finde, hvis man ønsker sig en potte, som naboen næppe har tænkt på. Harald Nyborg har i deres kataloger fine og finurlige tiltag til hvordan man kan pynte haven med mindre krukkelignende krukker. Og hos Malericentralen kan man få krukker med grise, hunde og konkylier, og sågar krukker med lys i. Mulighederne for hvordan man kan plante sine blomster på kreative måder er uendelige.

 

Endelig kan man også selv finde på mange alternativer, hvis man ikke vil have stereotype blomsterbeholdere.  Står man fx med en gammel vandkande, der er utæt, kan den være ideel som krukke. Nogle har også fundet på at bruge gamle gummistøvler, dekorative tepotter, whiskeytønder, fletkurve, baljer og sågar klaverer. Så finder man ikke en passende krukke på havekrukkernes store marked, kan man altid ty til de hjemmelavede alternativer.

 

 

Eka Poliakova

Eka Poliakova er autodidakt kunster og journalist med passion for indretning.