PH lampe – Luksusbelysning og enestående danish design

PH lamper er nogle ganske særlige og smukke lamper, der efterhånden er gået over i designhistorien men en særdeles imponerende status. De pryder og belyser i stor stil den århusianske banegård, hænger i utallige, elegante rækker i Musikhuset og pynter flot i Danske Banks store bygning på Lille Torv. Designorienterede lampeelskere kender dem og mange andre bejler til den ene eller den anden futuristiske og moderne PH lampe. 

Poul Henningsen, hvis initialer og design står bag en række verdenskendte og anerkende lamper, har i mange år i samarbejde med Louis Poulsen kreeret helt unik belysning ud fra belysningsteorier og reflekterende flerskærmssystemer, som firmaet, såvel som mange andre producenter, har taget til sig og stadig anvender den dag i dag. Designerens samarbejde med Louis Poulsen begyndte omkring 1926 og skulle vise sig at vare resten af hans liv: Et samarbejde, der endte med at kaste mange spændende pendler, bordlampe, gulvlamper, væglamper og udendørs væglamper af sig (i alt 19 lamper), som i dag stadig er enormt populære for deres funktionalitet, kvalitet og design.

ph lampe

Den karakteristiske PH lampe

For mange er den enkle PH 5 pendel fra 1958 (magen til artiklens billede) indbegrebet af en PH lampe. Men der findes mange flere tidløse og stilfulde varianter, både mere og mindre kendte lamper, hvoraf vi beskriver enkelte af dem her (alle lampedesigns kan findes på Louis Poulsens hjemmeside). Fælles for dem er, at de alle har mellem 3 og 8 skærme. Det smarte skærmsystem har designeren udarbejdet ud fra matematiske beregninger om hvordan lys reflekteres, hvilket resulterede i en række lamper, hvori pæren er isoleret inden i lampen, så man ikke kan se den direkte lyskilde, men alligevel får et funktionelt og behageligt lys ud i rummet. En PH lampes skærme er typisk lavet af metal eller hvidt/farvet glas, og alle lamper – faktisk alle Louis Poulsen lamper – produceres fortsat i Danmark, pånær en lille del, der bliver fremstillet i USA. Og firmaet, der i Danmark har rettighederne til hver eneste PH lampe, ønsker endnu ikke at flytte produktionen udenfor landets grænser, modsat så mange andre firmaer.

 

 

En populær pendel – PH 5

Ikonisk og alsidigt design er en meget passende beskrivelse af den kendte PH lampe, PH 5, som bestemt er en af de mest populære af Pouls Henningsens lamper. Den er smuk og enkel i sit tidløse design og går til enormt mange forskellige indretninger, lige fra bløde omgivelser til mere rå og industrielle sammenhænge. PH 5 så første gang dagens og markedets lys i 1958 og fik sit navn efter hovedskærmen, der har en diameter på 50 cm. I sin tid vidste ingen, at netop denne PH lampe senere skulle gå hen og få status som synonym for PH lamper. Siden sin debut har lampen været igennem forskellige videreudviklinger. Fx introducerede man i 1994 en en lampe til sparepærer og med en hvidere skærm, der kom til at hedde PH 5 plus. Og i 2008, i anledningen af PH 5 pendelens 50-års jubilæum, introducerede man nogle jubilæumsversioner af den populær lampe, ved navn PH 50. PH 50 fås i de fem forskellige højglansfarver Chili Red, Coconut White, Mint Blue, Wasabi Green og Olive Black, og koster ca. 500 kr. mere end en almindelig PH 5 pendel, der koster ca. 4.295 kr.

 

Koglelampen

Den koglelignende PH lampe (billedet ovenfor til højre) hører bestemt også til blandt Poul Henningsens lampedesigns for Louis Poulsen. Designet har fået høj status, er ikonisk og har et skulpturelt udseende, med en tydelig reference til naturen, på samme tid med at den er yderst moderne at se på. I internationale sammenhænge hedder lampen Artichoke, men herhjemme kaldes den PH kogle. Koglelampen blev designet i 1958 til restaurant Langelinie Pavillon i København, hvor den stadig, den dag i dag, stolt hænger. Lampen består af i alt 72 blade i børstet stål, fordelt på 12 rækker og er lavet således, at uanset hvilken vinkel man ser lampen fra, vil man ikke blive blændet af lyset. En PH kogle fås i i tre varianter: Rustfrit stål, kobber og (lakeret) hvid, samt to forskellige størrelse, men diametre på hhv 48 cm og 60 cm. Dog er det ikke kun vægten af en kogleformede PH lampe, der er tung. Prisen ligger også på et niveau (fra 47.000 kr.), som formentlig får mange til i stedet at investere fx i Normann Copenhagens kogleinspirerede lampe, Norm.

 

PH Kuglelamel

Også en lampe som Kuglelamellen (internationalt kendt som Snowball) understreger Poul Henningens talent indenfor design, belysningsvidenskab og matematisk præcision. Ph Kuglelamel blev i 1958 sammen med PH 5 vist på Kunstindustrimuseet, men fik ikke nogen særlig opmærksomhed ved anledningen. Det var først i 1983 man besluttede at relancere og producere lampen, som siden hen har fået noget mere anerkendelse og i dag er en fast del af sortimentet. Priser fra 12.995 kr.

 

PH lampe Snowball:Kuglelamel

Det kan være svært at vælge sin personlige favorit, blandt de mange fine designs. Og i forbindelse med lamper i PH’s prisklasse, kan det hurtigt løbe op i en større sum, især hvis man er ude efter et par stykker. Men heldigvis er der på nettet et større brugtmarked og flere auktioner, hvoriblandt man ofte kan være heldig at finde en relativt ‘billig’ PH lampe. Det kan blandt andet anbefales, at man holder øje med Brugte-PH-lamper.dk og Lauritz.com. På de to nævnte sider kan man, foruden at spare en del penge, også finde være heldig at finde en ældre og sjælden PH lampe.

 

Eka Poliakova

Eka Poliakova er autodidakt kunster og journalist med passion for indretning.