Vild med Stelton

Det var ikke med en ummidelbar følelse af, at det bare var dét jeg lige stod og manglede, da jeg i julegave fik en termokande fra Stelton i blankpoleret stål. Med da jeg sad med vidunderet af en termokande, var det i hvert fald helt sikkert, at den ikke skulle byttes.

For der er bare noget over det simple og lækre, danske design, der gør, at man ikke kan andet end at elske Stelton og deres stålkreationer. Der skulle dog gå noget tid, før jeg rigtigt fik øjnene op for Steltons verden. Men når nu jeg har fået åbenbaringen, er min begejstring for den danske producent ikke så lille endda. Og ønskelisten rummer nu op til flere produkter fra skønne Stelton.

 

Bagom Stelton

I 1960 grundlagde Niels Stellan Høm og Carton Madelaire, brandet Stelton (navnet er en kombination af deres egne navne, Stellan og Carton), som et handelsselskab, der startede med at sælge møbler og sportssko. Det viste sig dog hurtigt, at sportssko og møbler ikke var det rigtige område at satse på, så i stedet blev der indledt et samarbejde med Danish Stainless i Fårevejle, der produceredeserveringsdele i materialet rustfrit stål, som for deres tid var yderst populære. Og satsningen på stål skulle blive en begyndelse på en lang række spændende og tidløse design, der blandt andet har designere som Arne Jacobsen, Erik Magnusssen og Paul Smith bag sig. Samarbejdet med den anerkendte Arne Jacobsen indfandt, da Peter Holmblad, der var stedsøn til designeren, trådte til som designer for Stelton. Efter gentagne ganges overtalelser, lykkedes det at overtale stedfaderen, Jacobsen, til at at designe en serie til kaffebordet og barskabet for Stelton – i rustfrit stål. Og hans serie, Cylinda Line, der består af en kaffekande, en tekande, en flødekande, en sukkerskål, en isspand, en vandkande, et salt og pepper-sæt, og et vippeaskebæger, skulle vise sig at blive en stor succes. Serien med de cylinderformede kreationer indløste firmaets første designpris, ID-prisen i 1967, for det dengang nytænkende design. Senere hen fortsatte firmaets succes, da Erik Magnussen kom til og kreerede den karakteristiske og stadigt yderst populære termokande.

Siden da, har der været flere navne bag Steltons kreationer, der har fortsat firmaets stilfulde leg med stål og forkærlighed for godt design. Og mange Steltons designs, såvel som designernere bag produkterne, har modtaget en række priser. Der er kommet mange flere tidløse produkter til, både i stål, men også andre materialer.

 

 

RIG-TIG

Det seneste skud fra stammen er serien RIG-TIG by Stelton, som er en serie af køkkenartikler, designet ud fra visioner om at skabe produkter med maksimal funktionalitet, uden at gå på kompromis med designet. Men også miljøet har været centralt i den nye serie, hvor Stelton har forsøgt at reducere påvirkningen på miljøet, hvor det er muligt. Navnet, RIG-TIG udspringer af, som de selv formulerer det på deres hjemmeside: “De RIGTIGE produkter med det RIGTIGE design som er RIGTIGE for miljøet og til de RIGTIGE priser. Så RIG-TIG blev født og i dag kunne vi ikke forestille os et andet navn til vores brand!”. Men selvom RIG-TIG er by Stelton, har firmaet med sit nye koncept satset på en lidt anden målgruppe. Hvor Stelton med deres stålprodukter mere henvender sig til en forbruger, der vil have luksuriøse sager og designs til gourmetkøkkenet, taler RIG-TIG i højere grad til en mere miljøbevidst personlighed, der vægter funktionalitet, godt design og miljøebevidsthed, til rimelige priser, som de fleste kan være med for.

 

Favoritdesigns fra Stelton

Når man taler yndlingsdesigns fra Stelton, kan det være svært at vælge. Men alligevel er det blevet til en lille top-5-liste, med ting der fluks er kommet på ønskelisten, og yderst inspirerende designs.

Stelton termokande

Den nu verdenskendte termokande, som Erik Magnussen designede for Stelton i 1977, havde til formål at gøre Cylinda Line-serien komplet. Men foruden at fuldende Arne Jacobsens kendte stålsæt, er den minimalistiske termokande blevet et bærende klenodie i firmaets historie – en tidløs klassiker, som har fundet vej til mange køkkener. Den karakteristiske Steltonkande, hvis udseende mange, inklusiv jeg selv, forbinder med en cylinder med fuletræk, findes i en lang række farver i ASB-plast og en model i rigtigt Steltonsk, eksklusivt fremstående, blankpoleret, rustfrit stål. Priserne varierer meget, da termokanderne, afhængigt af den pågældende farve, ofte kan findes på tilbud. Prisen på en Stelton termokande kan derfor variere fra fra 280 kr til 999 kr, for modellen i rustfrit stål (der ligeledes også kan findes billigt nogle steder).

Stelton Paul Smith

I anledningen af Cylinda-Lines 50’års jubilæum, blev det verdenskendte britiske stilikon, Paul Smith, sat til at genopfriske serien. Den fornyede udgave af den gamle kending optræder i Paul Smiths signaturfarver, og giver en kontrastfuld kulør til de kølige ståloverflader. Resultatet var kræs for designelskere, der nu kan få design på bordet, fra to forskellige tidsaldre – Cylinda Line med farver, citater eller i helt sort (som på billedet). Produkterne gemmer sig bag navnene ADD COLOUR, DOT og STATEMENT, og Steltons samarbejde med den britiske designer er skam stadig aktuelt.

Stelton Bogkasse_Magazinholder

Der er sikkert ikke så mange, der er stødt på den funktionelle bogkasse fra Stelton – eller som har opfattet hvilket firma der står bag. Men ikke desto mindre, er det et fantatisk og æstetisk design. Stelton Magzbook, som den hedder, er designet af Troels Seidenfaden og er udformet i rustfrit stål, med et gråt finish og et sort læderbånd viklet rundt om. Bogopbevaringsskulpturen er genial, idet der både er plads til bøger og blade – perfekt at have i stue, kontor, soveværelse eller måske entré. Alt-i-én-bogreolen kan både stå som et lille bord ved siden af læsestolen, som et sofabord eller måske hænges op på væggen. Designet er alsidigt og byder på flere anvendelsesmuligheder. Priser fra 1.199 kr.

Stelton Pure Black knivsæt

Allerhøjest på ønskelisten troner knivsættet, Stelton Pure Black. Knivsættet er elegant, enkelt, maskulint og råt, som kun få andre knivsæt. Pure Black rummer alle de knive og knivegenskaber, som man kunne ønske sig og giver eksklusiv stemning i køkkenet. Overgangen fra greb til knivblad er så godt som usynlig – en seriøs gourmetkniv, og et design der har vakt opsigt og sågar vundet prisen, Formland Design Awards, i foråret 2011. Knivende og magnetstriben kan købes samlet og hver for sig. Se evt. mere i den separate artikel om Stelton Pure Black.

Stelton_RIG-TIG multiskræller

Funktionalitet har bestemt altid været en af Steltons stærke sider. Og den nette, geniale, lille multiskræller er blot én af flere multifunktionelle køkkenredskaber, fra RIG-TIG by Stelton. Multiskrælleren har tre funktioner samlet i et småt og kompakt redskab. Den kan børste, skrælle og trimme og grønsager – alt sammen i ét værktøj. Designet og materialevalget er også lækkert, i det pæne, hvide og grå plastik, og bladene i rustfrit stål, samlet i en lille figur, der er perfekt til både køkken og camping.

Eka Poliakova

Eka Poliakova er autodidakt kunster og journalist med passion for indretning.